Når strategisk kompetenceudvikling bliver konkret

Kurser uden effekt

En af ledelsens opgaver er at definere mål, rammer og strategi for organisationen. Mange organisationer bruger mange ressourcer på at udvikle strategien. Der bruges heller ikke få midler på kompetence­udvikling.

Men bruges de rigtigt? Det er ikke alle, der er sikre på det (f.eks. Finn van Hauen og Mette Denager; se nedenfor). Nogle er faktisk meget sikre på, at der går mange ressourcer til spilde. Man sender folk på kursus, som for det mest får ganske gode evalueringer. Men det er ikke altid, den nye viden får nogen praktisk effekt. Det er heller ikke altid, den nye viden fastholdes. Det er en viden, alle lærere har.

Når læringsmål bliver konkrete

Men heldigvis ved vi også meget om, hvordan man skal tilrette “undervisning” eller læringsaktiviteter, så man virkelig får lært det, man skal. Har man rigtig lært noget, vil man også bruge det i praksis. Eller måske skulle jeg hellere skrive, at man virkelig får lært det, man skal, når man har lært at bruge det i praksis. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal lære teori, men så skal man lære teori på en måde, så man kan bruge det i det faglige arbejde, i tankearbejdet i ens fag. Læring skal altså have en effekt, hvad enten det drejer sig om at tænke eller om at handle.

Bogen Kompetenceudvikling i praksis

Der er særligt to bøger, som jeg har fundet i god overensstemmelse med min egen pædagogiske måde at tænke på. Den ene er Christian H. Brosolat og Anders Thorups Kompetenceudvikling i praksis (som desværre er udsolgt). De anviser strategier og metoder for at nå fra helt overordnede strategiplaner til den konkrete samtale med den konkrete medarbejder om vedkommendes konkrete kompetencebehov i lyset af virksomhedens strategier.

Jeg har med overordentlig stor fornøjelse ladet mig inspirere af Brosolat og Thorup i mit eget arbejde. Gennem interviews med medarbejderne har vi fastlagt en række kompetencer inden for seks områder. De seks områder er udvalgt ud fra det arbejde, man har gjort på Hammel Neurocenter i begyndelsen af 0′erne. Medarbejderne og lederne har hver for sig evalueret medarbejdernes kompetencer og særligt snakket om de kompetencer, som leder og medarbejder vurderede forskelligt. Der er en række positive effekter af at gå konkret til værks, f.eks. er det jo ganske rart at få feedback på alle ens kompetencer.

Men en vigtig grund til at gribe det an på denne måde er at bruge de ressourcer, der er til rådighed, så godt som muligt. Ledelsen må sikre sig den størst mulige effekt af de penge og den tid, der afsættes. Det kan være, der er helt konkrete områder, medarbejderen vil udvikle. Det kan også være, at der er brug for at udvikle et mere overordnet område som f.eks. kommunikation. Men kommunikation skal jo bruges, så det er stadig muligt og ønskeligt at formulere, hvordan det skal komme til udtryk, at man forstår kommunikation bedre og er blevet bedre til at kommunikere på sit arbejde.

Bogen Læring med bundlinjeeffekt

Man skal sikre sig den størst mulige effekt i hverdagen og dermed også på bundlinjen. Det er det særlige fokus i Finn van Hauen og Mette Denagers Læring med bundlinjeeffekt fra Børsens Forlag (desværre også udsolgt, men se Læring med bundlinjeeffekt). Forfatterne vil gerne ændre læserens måde at tænke kompetenceudvikling på. Dernæst vil de gerne give konkret hjælp til både ledere og medarbejdere, så man kan opnå en god læring, som sætter medarbejderne i stand til i praksis at gøre deres arbejde hurtigere, bedre og/eller billigere.

En del forudsætninger skal være til stede, for at det kan lykkes. Men to meget vigtige er, at det indarbejdes i organisationen som faste procedurer og som noget, man tænker og taler om og handler ud fra. Den anden er forståelsen af, at et kursus er begyndelsen på at lære nyt, ikke slutproduktet.

Det svarer fuldstændig til, hvad lærere ved. Studerende eller elever har ofte ikke lært, hvad de skal, blot fordi de har hørt et eller flere oplæg og prøvet en smule af det. Det er en længere proces. Sådan er det altså også, når vi snakker professionel kompetenceudvikling.

Der er et stort antal skemaer, som man kan lade sig inspirere af, i såvel Brosolat og Thorups Kompetenceudvikling i praksis som van Hauen og Denagers Læring med bundlinjeeffekt. Jeg har ikke lige undersøgt markedet de sidste måneder, men i al fald for et halvt års tid siden fandt jeg ikke bøger, der havde et tilsvarende indhold.

Tagget som: medarbejderudviklingssamtaler, strategisk kompetenceudvikling