Selv om jeg normalt ikke fortæller Skt. Peter-historier, har Mark Twain en med en passende pointe (her gengivet fra Tom Raths Strengths Finder 2.0): En mand kommer op til Skt. Peter ved Perleporten og stiller den vise Skt. Peter et spørgsmål, han har undret sig over hele livet.
Hvem var den største general i historien?
Skt. Peter svarede hurtigt, at det var et let spørgsmål. “Det er manden derovre.”
Meget forvirret svarede manden, at Skt. Peter måtte tage fejl. “Jeg kendte denne mand på jorden, og han var blot en almindelig arbejder.”
“Det er rigtigt,” bekræftede Skt. Peter. “Han ville have været den største general i verdenshistorien, hvis han havde været general.”
Lad os arbejde for, at der ikke går for mange generaler og andet godtfolk rundt uden at blive opdaget. Der er plads til flere, der som Caroline når store mål.
Jakob Storch et alii skriver i Resultatorienterede undersøgelser fra LR Business om, hvor vigtigt det er med gode processer på kompetenceudviklingsområdet. Det er imidlertid vigtigt, at alle tiltagende er samordnet, føjer de med rette til.
Samordningen skal foregå ud fra to overordnede principper, som er velkendte fra universitetsverdenen (også selv om det måske ikke altid føles sådan). For det første skal man tage udgangspunkt i medarbejdernes stærke sider. Hele meriteringssystemet i den akademiske verden varetager i princippet dette princip. Selv om der måske i praksis bliver fokuseres på kritik – f.eks. på forskningsseminarer og ved disputatser – så er hensigten dog at skærpe ikke blot resultatet, men også forskerens kompetencer. En disputats er jo for øvrigt anerkendelse i sig selv. Overalt i det danske samfund bekender man sig faktisk til princippet om at ansætte de bedst kvalificerede. Men skal en virksomhed eller en medarbejder yde sit ypperste, må man koncentrere indsatsen der, hvor kompetencerne er stærkest, og energien størst.
Det andet princip kaldes appreciative inquiry. Denne tilgang er udviklet til et system, men grundtanken er, at man skal finde succesfulde erfaringer og ud fra dem skabe visioner og hente handlekraft til den fremtidige udvikling. I den akademiske verden forudsættes det, at man har grundlæggende faglige kvalifikationer, men det er velkendt, at man kommer længst, hvis man bygger videre på de successer, man allerede har. Tænker man efter, er det også et velkendt fænomen. Vi ser efter, om folk har beskæftiget sig og lykkedes med noget, der ligner, når vi skal bedømme, om de kan klare en opgave. Naturligvis skal det ikke forstås for snævert. Vi har næsten alle sammen successer, der har indebåret visse spring.
